Banner
Nyheder Nyheder - 2010
Nyheder 2010
Skoleåret 2010/11

Vi er glade for næste år at kunne fortsætte med de samme lærere og samme antal lærertimer som i år.
Vi beholder vores små klassestørrelser med maksimalt 16 elever i en klasse.

Klasserne bliver ændret en smule, så vi efter sommerferien har;
0.-2. klasse med 26 lektioner
3.-4. klasse med 27 lektioner
5.-6. klasse med 25 lektioner
7.-9. klasse med 30 lektioner om ugen

Samtidig med at vi beholder det nuværende timetal, så har vi også valgt at fastholde og prioritere skolens sociale aktiviteter, som vi finder meget vigtige for sammenholdet og som gør det lidt sjovere at gå i skole. Det er bl.a. vores årlige lejrtur for hele skolen og vores traditionsrige musical, det løber af stablen med et brag i slutningen af skoleåret.

Vi fortsætter også med en times idræt hver morgen for 0.-4. klasse. Det giver en god start på dagen og forbedre elevernes koncentration, kondition, koordination og motorik.

Skolepengene er efter sommerferien på 1.420,-kr pr. måned (juli betalingsfri), som inkluderer skolegang, frugt om eftermiddagen samt SFO (åbent fra 7:30 til 16:00).

 
Mød os på Facebook

Nu har du mulighed for at følge med i vores dagligdag her på Galten Friskole. Ikke bare via vores hjemmeside, men nu også via vores egen fanside på Facebook, som du kan finde på adressen
http://www.facebook.com/pages/Galten-Denmark/Galten-Friskole/118828468130763?ref=sgm
eller ved at taste "Galten Friskole" i søgefeltet.

På fansiden kan du se billeder og små videoer fra en række af de ting, vi laver, og som vi rigtig gerne vil dele med andre, fordi det er for fantastisk til ikke at dele.

 

 
Afgangsprøver 2010

Så er årets plan for afgangsprøverne officiel.

Udtræksfaget blev for andet år i træk biologi.

Biologiprøven er en 30 minutters multiple choice prøve, der kan aflægges enten online eller på papir.

Vi har valgt at bruge papirudgaven i år.

Afgangsprøver på Galten Friskole

– Sommeren 2010

 

 

 

Skriftlige afgangsprøver


Mandag den 3. maj

kl. 9.00-10.00 Dansk, retskrivning FSA

kl. 10.00-10.30 Dansk, læsning FSA

 

Tirsdag den 4. maj

kl. 9.00-10.00 Matematiske færdigheder FSA

kl. 10.00-13.00 Matematisk problemløsning FSA

 

Onsdag den 5. maj

kl. 9.00-12.30 Dansk, skriftlig fremstilling FSA

 

Tirsdag den 11. maj

Biologi udtræksfag FSA

 

 

Mundtlige afgangsprøver

1. juni – Fysik/kemi

9. juni – Engelsk

14. juni – Dansk

21. juni – Samfundsfag

 
Vesterbro Ungdomsgaard på besøg

Englebasser og djævleyngel

Lørdag den 17. april havde vi besøg af Vesterbro Ungdomsgaard (dem med kattejammer rock). De har en årlig turne i Østjylland, og i år havde vi fået mulighed for at opleve deres teaterkoncert "Englebasser og djævleyngel".

Stykket handlede om fire ærkeengle, sendt til jorden af Gud for at forbedre mennesket og bekæmpe de syv dødssynder. Samtidig huserede dødspatruljen, der hentede de døde, så det kunne blive afgjort, om de skulle i himlen eller helvede.

Vi havde en god eftermiddag i selskab med super musik og en flok engagerede børn og unge, der var rigtig dygtige.

 
3.-4. klasse får nyt klasseværelse og computere

Solsortene (3.-4. klassetrin) har fået nyt klasseværelse. Det gamle er blevet gennemgribende renoveret og er nu lyst, lyddæmpet og flot.

Der er også blevet ændret på indretningen, så der er blevet plads til computere i klassen. Der er nu fast computere, så de kan sidde og arbejde parvis. Vi glæder os meget til at bruge computerne meget mere i vores daglige undervisning i både dansk, matematik og engelsk.

 
<< Første < Forrige 1 2 Næste > Sidste >>

Side 1 af 2