Banner
Nyheder Nyheder - 2009
2009
Mysteriet i Kollen - Lejrskole 2009

Vel vendt tilbage efter en forrygende lejrskole kan vi konstatere, at natløbet for de ældste igen i år var en stor og uhyggelig succes.

Læs den spændende avisartikel der introducerer mysteriet om den hemmelige sekt. Læs artikel... (ca 5 MB)

Forberedelserne til natløbet gik i gang længe før eleverne opdagede det. Hvem kunne vide, at en rød dukkesko bagt ind i bagekartoffel var den spæde indledning? Hvorfra kom den mystiske avisartikel, der antydede, at en mystisk sekt stod bag forsvindinger en gang hvert 50. år? Og var natløbet om onsdagen et rigtig natløb?

Endnu en gang fik de ældste elever en spændende oplevelse om natten i området omkring Kollen.hyttetur2009
De mindre elever blev heller ikke snydt. De ældste elever havde planlagt et super natløb for de yngrere klasser. Tusind tak for det.

Og en stor tak til alle forældrene der deltog i fællesspisningen om torsdagen. Det er rart og dejligt, at I støtter op om vores arrangementer på skolen.

 
Ny legeplads

Vi vil rigtig gerne have en ny legeplads her på skolen.

Men en god og spændende legeplads koster mange penge.

 

Derfor har vi besluttet os for at spare sammen til legepladsen ved bl.a. at sælge blomster og blomsterløg.

Aktionen blev skudt i gang fredag den 13. marts, hvor alle elever fik en håndfuld farvestrålende kataloger og bestillingssedler med hjem, så de i løbet af de næste fjorten dage kan sælge blomsterløg til venner, familie og naboer.

Har du lyst til at hjælpe os med at samle penge sammen til en ny legeplads, så se kataloget her.

Læs mere…
 
Miljø-avisen

Kom man i ugen før vinterferien ned på Galten Friskole og forventede at se en gammeldags avisredaktion med en cigarrygende, fedladen, gammel mand siddende bag skrivebordet som chefredaktør, mens lyden af klaprende skrivemaskiner og en slidt rotationspresse fylder lokalet. Ja, så blev man slemt skuffet.

Læs mere…
 
På syngende grund

Galten Friskole på syngende grund

 

Sidste onsdag bød på en stor oplevelse i Operaen for eleverne på Galten Friskole.
(Se billeder fra turen )
 

Normalt starter skoledagen først 9:10 på Galten Friskole, men i onsdags var det anderledes. Allerede to timer tidligere, kl. 7:15 var der mødetid på banegården i Århus, så det var en flok halvsøvnige elever, lærere og forældre, der stimlede sammen i forhallen. En betragtelig del af lærerne fik hurtigt organiseret en tur til nærmeste kaffebar, så ventetiden inden togets afgang kunne bruges til bare at vågne lidt mere op.

Læs mere…
 
Opera

Galten Friskole besøger Operaen

Onsdag den 7. januar tager Galten Friskole samlet afsted med toget til København, hvor vi skal besøge det nye Operahus og se opførelsen af børneoperaen Brødrene Løvehjerte.

"Vi fik tilbuddet midt i december og skyndte os straks at sige ja tak." fortæller skoleleder Anders Terp; "Det bliver en stor oplevelse, dels at se Operahuset, men også at se en opera opført af Det Kongelige Teater. Og oplevelsen bliver kun større af, at vi kan gøre det som en fælles tur for hele skolen."

I kan se billeder og filmklip fra Operaen her.