Banner
Nyheder Nyheder - 2009 Ny legeplads
Ny legeplads

Vi vil rigtig gerne have en ny legeplads her på skolen.

Men en god og spændende legeplads koster mange penge.

 

Derfor har vi besluttet os for at spare sammen til legepladsen ved bl.a. at sælge blomster og blomsterløg.

Aktionen blev skudt i gang fredag den 13. marts, hvor alle elever fik en håndfuld farvestrålende kataloger og bestillingssedler med hjem, så de i løbet af de næste fjorten dage kan sælge blomsterløg til venner, familie og naboer.

Har du lyst til at hjælpe os med at samle penge sammen til en ny legeplads, så se kataloget her.

 

 

Du kan udfylde bestillingslisten og sende den pr. mail eller pr. brev senest onsdag den 2. april.

Husk at skrive navn og adresse samt et telefonnummer.

Og for en god ordens skyld, så leverer vi kun i Galten og omegn:-)

Der kan aftales afhentning i Viby J omkring uge 17.

Efter bestilling modtager du nærmere besked om betaling og levering via mail eller telefon.

Vi tror, at du kan finde inspiration til haven, terrassen og krukkerne ved at kigge igennem det flotte blomsterkatalog. Og vi håber, at du har lyst til at støtte os ved købe nogle flotte blomster.

 

Vi siger på forhånd tusind tak for enhver handel, stor som lille, og håber, at du vil glæde dig over løgene de næste mange år, når foråret er godt på vej, og vi nærmer os sommeren.

Du kan se et forslag til plantegning over legepladsen her og billeder af de forskellige naturlegeredskaber her.

 

 

 

Vi ser frem til og glæder os til at lege på vores nye legeplads.